De klimapåvirkninger, der indgår i en livscyklusvurdering, omfatter i hovedtræk:
- Fremskaffelse af råmaterialer
- Fremstilling af byggematerialer
- Byggeproces – opførelse og transport
- Brug – energi- og ressourceforbrug til drift og udskiftning af byggematerialer
- Endt levetid – nedrivning, affaldsbehandling og bortskaffelse
- Eventuel genbrug og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer.
Alt afhængig af, hvordan bygningen udformes, og hvilke materialer der anvendes, kan der således være stor forskel på bygningers klimapåvirkning. Dette synliggøres ved hjælp af en livscyklusvurdering.
Kravet om livscyklusvurdering skal dokumenteres efterlevet to gange i løbet af et byggeprojekt, på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af byggeriet.
Driftsenergiforbruget i nybyggeriet er reduceret markant siden 1961, hvor de første energikrav blev implementeret i Danmark. Siden da er den relative betydning af klimapåvirkningen fra produktionen af byggematerialer, opførelsen af byggeriet, vedligehold og udskiftning af bygningsdele blevet betydeligt større.
Kravet indføres for at synliggøre bygningens klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set i forhold til udformning, materialevalg og drift. Det er gennem en livscyklusvurdering, at bygningens samlede klimapåvirkning bliver udregnet. Det giver bygherren mulighed for at vælge de materialer og byggetekniske løsninger, som minimerer udledningen af drivhusgasser og andre miljøpåvirkninger fra byggeriet.
En livscyklusvurdering kan bruges tidligt i designfasen for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Tidligt i processen vil en livscyklusvurdering ofte være baseret på antagelser. Derfor bør den justeres, når de endelige beslutninger er taget for at sikre den mest korrekte livscyklusvurdering af den opførte bygning.
Potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse er en del af livscyklusvurderingen og er medtaget i kravet om LCAberegningen. Formålet er at sætte fokus på potentielle klimamæssige fordele ved cirkulær anvendelse af ressourcer i byggeriet og indsamle data, som kan anvendes i det videre arbejde med udviklingen af livscyklusvurderinger.
Med kravet om livscyklusvurdering sættes der desuden fokus på at opnå så præcise beregninger som muligt, og der bør derfor så vidt muligt anvendes specifikke miljødata (EPD’er) for de anvendte byggematerialer. Brug af generiske data er en mulighed, men bør holdes til et minimum, da det øger usikkerheden omkring LCA-beregningens resultat.